Aussien versus Border Collien

Aussien og Border Collien (BC) er to racer som ofte sammenlignes, Aussien høres f.eks. ofte betegnes som en BC-light, jeg har tilmed set en tidligere Aussieejer sammenligne de to mht. mentalitet, arbejdsstil og hyrdning!

   Både Aussien og BC'en er aktive, intelligente, loyale hyrdehunde, som begge er gode til at løse problemer og som kræver en del aktivering. Strukturelt besidder de også flere væsentlige ligheder. En Aussien er dog langt fra en BC, hverken strukturelt, mentalt eller arbejdsmæssigt og de bør derfor ikke sammenlignes!

Strukturelt:

Den forskel som de fleste ligger mærke til er Aussiens til tider manglende hale. Dette træk er ikke observeret naturligt hos BC'en. Sammenligner man den gennemsnitlige Aussie, med den gennemsnitlige Border collie er der dog flere andre slående forskelle:

   Aussien er f.eks. oftest højere og kraftigere bygget end en BC, den er mere firkantet og tættere bygget. BC'en derimod er bygget til fart og derfor mere rektangulær, lettere bygget og med mere udpræget opkneben underlinjen. 

   Ser man på hovedet har Aussien oftest en mere kuplet, noget bredere skalle, bedre defineret stop, kortere snude og mandelformet øjne. BC derimod kan måske virke lidt mere flad og spids i hovedet og øjnene er generelt runde og sidder tættere på hinanden. Der til kommer at BC'en kan have stående øre og være helt korthåret. Aussien derimod er oftest semilanghåret til langhåret og bør have mindst kipøre.

Temperament og væsen

Generelt set er BC'en en mere energisk hund, der kræver mere aktivering og motion end en gennemsnits Aussie. Inden for Aussierne findes der også liner, som ikke er mere krævende end de kan holdes som familiehund for den aktive familie.

   Aussien adskiller sig mentalt fra BC'en på særligt 4 områder. En af de mest fremtrædende er nok Aussiens vagtinstinkt. Mange BC vil alarmere når der kommer gæster, men de blev oprindeligt ikke opdrættet til forsvar af ejendom og/eller besætning, så deres forsvar er deraf ofte begrænset til ressourceforsvar. Den oprindelige Aussie blev derimod avlet netop til at advare men også til at beskytte ranchen, besætningen samt kvinder og børn. Vagtinstinkt er deraf hyppigt mere udpræget i Aussien set i forhold til BC og især Aussier af den oprindelige type kan være mere "standhaftige" på dette punkt.

   En anden ting er, at Aussien kan være lidt af et kontrol freak. Den vil gerne have styr på alle små detaljer omkring den og er derfor en hund som ynder at holde øje med at alt er i orden i dens næromgivelser. Pga. af dette, samt muligvis forstærket af dens oprindelige erhverv som vogter, kan nogle Aussie gennemgå en periode, særligt i den følsomme tid fra 9 - 18 mdr., hvor den gør når den observere nye ting i sine vante omgivelser eller hvis vante ting fremtræder i, for den, helt nye situationer.

   Som hyrdehund er både BC'en og Aussien mentalt følsomme hunde, dvs. hunde som ikke reagere særlig godt på fysisk håndtering og/eller afrettelse - bevidst eller ubevidst rettet mod hunden. Det er dog min erfaring at Aussien synes mere udpræget følsom på dette områder. Det forekommer således at en BC kan/vil fortsætte med at arbejde trods en hård reprimande, hvor Aussien ofte vil blive "ked af det" og bakker ud.

   En helt tredje ting er, at Aussien kan være temmelig verbal, ikke i den forstand at det generelt set er en hund som står og gør af al ting, men den har mange lyder, specielt under sociale begivenheder som f.eks. leg. Knurre, brumme, selv snerre under leg er rimelig udbredt hos Aussien og den kan derfor virke skræmmende, selv for en BC.

   Sammenlignet med BC er Aussien også langt "kropslig", hvilket sandsynligvis hænger sammen med dens hyrdestil. En Aussie benytter under leg f.eks. hyppigt bodyslam (slå/støde med kroppen) og hop op på ryggen for at vælte modstanderen udbredt hos Aussien, hvor BC'ens leg er baseret på fart. Aussien er også oftest mere "kropslig" over for mennesket, f.eks. kan den være mere krævende/forlangende i deres anmodning om kontakt, enten ved at klaske en pote i skødet på en eller slet og ret hoppe op ad en. En BC er oftest lidt mere anstændig/sober i dens måde at anmode om kontakt.

Træning og hundesport

Både Aussien og BC'en er gode træningsparter til diverse former for hundesport. De har begge let ved at lære, besidder hvad der (fejlagtigt) betegnes som will-to-please og begge ynder at lave noget med deres fører.

   Aussien har på det seneste, særligt af visse hundefolk!, desværre fået stemplet "uduelig sportshund, ikke egnet hvis man vil til top mv." på sig. Hvis man tror at træning med en Aussie, fordi den ligner BC af udseende, er ligesom at træne med en BC, så vil der opstå skuffelser. Selv om Aussien er super trænbar hund, så er træning af en Aussie meget forskellig fra en BC og den kan på flere områder også være svære at træne end en BC.

   Som BC'en er Aussien meget fokuseret på sin fører under træning, men både til træning og prøver ser man at mange Aussier har svært ved at holde 100 % fokus på føreren. Under f.eks. lineføring kan man ofte se at Aussien fra tid til anden kort fjerne fokus fra føreren og "scanner" omgivelserne. Dette er ikke tegn på dårligere arbejdsegenskaber hos Aussien, men simpelthen et udslag af Aussiens behov for at skulle have styr på alt det andet også. BC'en derimod er mere fokuseret på lige præcis den enkelte arbejdsopgave den skal løse i det specifikke øjeblik og kan derfor generelt set virke mere intens og fokuseret. Denne forskel skal sandsynligvis findes i dels den oprindelig Aussies multitask opgaver, men særligt tror jeg i deres meget forskellige hyrdestil (se nærmere herom herunder): Som en strong-eye hyrdehund er BC'en vant til at holde intens fokus på sin opgave (flytte fårene), mens Aussien kan løse sin opgave uden konstant at have direkte øjenkontakt med dyrene.

   En anden stor træningsmæssig forskel er at BC'en ofte kan finde reinforcement (belønning) i selve den aktivitet den udføre eller blot det at bevæge sig, selv det at gentage en øvelse kan virke belønnende for en BC. En Aussie derimod ser gerne til sin fører for anerkendelse og/eller belønning og gentage en øvelse, bevirker ofte at nedsat arbejdslyst eller sjusk. En BC kan deraf virke mere "behagesyg", ligesom den ofte har mere stamina under prøveaflæggelse.

   En sidste forskel bunder i at Aussien ofte ikke arbejder i nær samme fart som en BC. Det hænger dels sammen med at Aussien er pga. sin kraftigere bygning og oftere større pels er lidt mere langsommere i det og dels igen pga. forskellen i deres oprindelige erhverv og hyrdestil: BC'er en hyrdehund skabt til friland, Aussien til rancharbejde (se mere her under).

Hyrdestil

Når man nævner ordet hyrdehund tænker de fleste på en Border Collie (BC) som krybende nærmere sig fårene og det er også den som folk altid referere til som værende verdens bedste hyrdehund. Desværre er Aussien, tilmed af en tidligere Aussieejer!!!, blevet betegnet en dårligere working hund fordi den sjældent er at finde i BC hyrdeprøver.

   En Aussie er også en eminent hyrdehund, den er bare lavet til et helt andet arbejdsområde, så det er ikke fair at sammenligne og sige at den ene race er bedre end den anden: de er hver de bedste til præcis det de er skabt til.

   BC er skabt til at arbejde med fritgående får, som ofte var af den lettere type. Den job bestod primært i samle, sortere og udplukke enkelte får på friland, men den har selvfølgelig også haft opgaver relateret til håndtering af får i indhegningerne omkring farmen. Aussien derimod er skabt som en mere allround ranch hund, hvis opgave var at flytte dyr, primært kvæg, fra den ene fold til den anden, holde dem således at indfangning og behandling var mulig, hjælpe til ved læsning samt ikke mindst bevogte både farmen, dens indbyggere og besætning. Den havde dog også opgaver relateret til at flytte store flokke af dyr fra et sted til et andet, f.eks. fra ranchen til toget/slagteren.

   Med baggrund i BC og Aussiens forskellige arbejdsområder eksistere der nogle fundamentale forskellige i den måde de to racer hyrde på og deraf også den måde de skal trænes på.

   En BC samler typisk fårene ved at spænde væk fra hyrden i en stor bue (outrun), slutte bag om flokken og vende dem mod hyrden og drive dem mod ham/hende ved at stirre på dem. Dens kropsholdning er lav under arbejde og den arbejder stille. Denne arbejdsstil kaldes at den benytter `eye´ (stirre på dyrene), hvilket er en typisk og unik arbejdsstil for BC (og working kelpies). Man kalder derfor en BC for en `strong-eye´ hyrdehunde. Denne hyrdestil kræver ofte at hunden får øjenkontakt med de dyr de skal flytte og når der skal trykkes (dvs. få dem til at flytte sig), foretrækker mange BC der af at gå til hovedet" på dyrene. Border Collien er deraf oftest hvad man kalder en `header´.

   Aussien er derimod `loose-eye´ hyrdehunde, dens holdning er opret og den driver flokken frem ved dens tilstedeværelse og om nødvendigt ved at snappe, gø eller slet og ret skubbe til dyrene (utroligt men sandt!), der findes dog også Aussien som kan benytte noget `eye´. Der findes både `headers´ og `heelers´, dvs. hunde som foretrækker at trykke dyrene bagfra, nogle mestre endog begge. Da Aussien primært arbejdede med dyr i indhegninger, var der minimal risiko for, at de ville stikke af hvis hunden kom for tæt på. Man har under avlen af de tidlige Aussier, derfor ikke selekteret for store outrun som hos BC. En Aussie er en `head-on´ hyrde og vil typisk spæne den hurtigste vej ned til dyrene, også selvom dette er gennem flokken! En Aussie er derfor oftest svære at lære at holde en passende afstand til flokken, specielt under arbejde på store områder.

   På grund af BC’s hyrdestil kan den have svært ved at flytte meget tunge dyr, som ikke lader sig imponere af en hund der ligger og stirre på dem; en BC’s virkelige force er håndtering af lette dyr som kræver en mere nuanceret og fintfølen behandling. Aussien derimod kan have svært ved at kontrollere de lette dyr idet de sætter for meget tryk på, deres virkelige force er de tungere dyr som kræver at der arbejdes tæt og at der skal sættes tryg på.

   En Aussie har pga. sin oprette og tætte hyrdestil ikke samme ”føling” med dyrene på store afstande som en BC. Jo større afstanden er til flokken, jo mere usikker bliver Aussien på om den kan kontrollere dyrene. En Aussie skal derfor lære at den sagtens kan flytte og kontrollere dyrene uden at den behøver at være tæt på. Dette kan, afhængig af den enkelte hund, godt tage en del tid. Da Aussien oprindeligt har været brugt primært på kvæg der netop kræver at hunden trykkere hårde end på får, har stor afstand under hyrdning da heller ikke været essentiel. En BC skal selvfølgelig også lære at holde afstand til fårene, men den bliver hyppigt hurtigere tryg ved at håndtere dyrene på afstand end en Aussie og kan oftest synes at befinde sig dårligt hvis den ikke har plads nok til at vinkle ud under f.eks. roundpen arbejde.

   I sammenhæng med Aussiens ønske om at arbejde tæt på dyrene, ligger også at det ikke falder den naturligt at lave de store outrun, som er nødvendigt for indsamling af lette får på meget store folde/frie arealer; arbejdede med dyr i indhegninger gav simpelthen minimal risiko for, at dyrene ville stak af hvis hunden kom for tæt på. Som en rancher engang sagde ”jeg er ligeglad hvordan den kommer ned bag flokken, bare den gør det!”. En Aussie kan dog godt lære at lave et outrun, men det er noget som tager utrolig lang tid og megen tålmodig at lære den og man opnår sjældent den optimale pæreform som en god BC laver når den ”føler” fårene, dvs. fornemmer trykzonen. Dette skyldes igen at mange Aussie har svært ved at føle fårene på de store afstand, den vinkler i stedet ud med det samme og laver derfor et mere cirkelformet outrun.

   BC har oftest en meget præcis sans for balance, den spotter hurtigt hvilket får som er det primær ansvarlige for flokkens bevægelse og koncentrere sig om at ligge trykket her. Aussien derimod holder fokus på hele flokkens bevægelse og vil deraf have fornemmelsen af et lidt mere flydende balancepunkt, man ser derfor oftest at Aussien flankere bag flokken, dvs. bevæge sig først den ene vej også den anden vej . Man kan godt lære en Aussie at flankere mindre eller helt stoppe denne adfærd, men den vil gerne forsøge hvis den har fornemmelsen af at den er ved at miste kontrollen med dyrene. En BC derimod vil ofte naturligt dække af i balance, hvor af det til tider kan være nødvendigt at sende den ud og flankere ”manuelt”, f.eks. ved store flokke og/eller dyr som er svære at flytte.

   En anden konsekvens af Aussiens hyrdestil er, at den kan føle sig utryk hvis man forlanger at den skal dække af foran eller bagved dyrene. Det skyldes ikke at Aussien er bange eller usikker, mens simpelthen fordi at en Aussie bruger sin tilstedeværelse – og nødvendigt sin krop – til at flytte og kontrollere dyrene. Dækker man en Aussie af fjerne man en stor del af dens tryg på dyrene, hvilket selvfølgelig er meningen med at dække, men man fjerner dermed også samtidig hundens fornemmelse for at kontrollere dyrene. Dette kan medføre at de lidt mere uerfarne hunde ”eksplorere” i forsøg på at genvinde kontrollen når de bliver bedt om at rejse sig igen. Ved at bede hunden om at sidde eller stå fjerner man en smule af trygget fra fårene, samtidig med at hunden stadig har fornemmelsen af kontrol. Dækker man en BC af, fjerner man godt nok hundens tryk på fårene, men da den primært kontrollere dyrene ved ”eye”, mister den ikke samtidig kontrollen med dyrene.

   Der er altså en tydelig grund til at Aussier sjældent findes i hyrdekonkurrencer for BC og sige at Aussien deraf er en dårligere hyrdehund svare næsten til at sige at setterne er dårligere jagthunde, fordi de ikke normalt bliver brugt til apportere fuglevildt i vand!