Aussiens farver

Aussiens udviser stor individualitet mht. farve og markeringer, og det er derfor ret sjældent at man ser to Aussier som er helt ens. Faktisk findes der, inden for standardens ramme, 16 forskellige farvekombinationer! 

Om farverne siger standarden:

   "Blue merle, sort, red merle og rød - alle med eller uden hvide aftegninger og/eller tan- eller kobberfarvede småpletter, uden at nogen bestemt farve eller kombination foretrækkes. Begrænsningen af en hvid halskrave må ved huden ikke nå bag manken, Hvidt accepteres på halsen (som partiel eller fuld halskrave), på bryst, ben og det nederste af næsepartiet, som blis på hovedet og som en fortsættelse af det hvide fra kroppens underside op til 10 cm målt fra en vandret linie ved albuen. Hvidt i hovedet må ikke være dominerende, og øjnene skal være helt omgivet af farve og pigment. Merle hunde bliver typisk mørkere med alderen.

   Diskvalificerende fejl: Hvide pletter på kroppen, dvs. hvidt på kroppen mellem manke og hale - på siderne mellem albuer og baglår - gældende for alle pelsfarver".

Sort

Den sorte grundfarve skal altid eksistere i en dyb, glinsende sort uden brune reflekser.

   Aussierne er anerkendte i følgende farvekombinationer:

• Black

• Black and tan

• Black and white (black bi)

• Black/White/Tan (sort trefarvet eller black tri).

Hos showaussies ses black tri hyppigst, mens black bi og til tider blank and tan er almindeligt forekommer hos arbejdshundelinjer.

Rød

Rød er en utrolig variabel farve. Udover de variationer som kan forekomme i markeringer med hvid og tan, er grundfarven anerkendt i flere toner, fra lys sorrel til så mørk rød, at hundens farve kun lader sig skelner på snudens farve: er snuden rød, er grundfarven også rød. Derudover kan nuancerne af rødt også variere, både i det kolde og det varme spektrum. I følge retningsliner fra ASCA (the Australian Shepherd Club of America), foretrækkes basisfarven som værende leverfarvet eller mørk mahogni.

   Følgende 4 farvekombinationer er godkendt:

• Red

• Red and tan

• Red and white (red bi)

• Red/White/Tan (rød trefarvet eller red tri).

Som under sort, gør det sig gældende at trefarvet er mest udbredt hos showhundene, mens tofarvet og ensfarvet primært findes hos working hundene.

Merle

Merle er nok den farve som de fleste husker en Aussie ved. Denne meget karakteristiske farve har da også spillet en stor rollen under Aussiens tilblivelse, som eksempel kan nævnes at man i datidens USA netop hæftede sig ved superdygtige små, blå hunde, som kom fra Australien (se Aussiens historie).

   Merle findes i to godkendte variationer: blå/blue merle og rød/red merle. Nedenstående viser til højre en blue merle og til venstre den lidt mere sjældne forekommende rød merle. De vidste hunde er samtidig far og datter.

Det bemærkelsesværdi mønstre af lyse og mørke plettere, er forårsaget af et særligt gen, der fortynder områder af hundens grundfarve, så disse områder fremstår som værende grå (blå) eller lyse røde.

   Arealet af det fortyndede grundfarve er meget individuelt og kan variere fra en hund der er praktisk talt af den originale grundfarve (sort/rød) med ingen eller kun lidt merlering (blå/lys rød) til en hund med kraftig merlering og kun små øer af den oprindelige farve. Det har hos Collie vist sig at man kan selektere for megen merlering.

Hvis en merle er så mørk, at man ikke kan skelne den fra en ensfarvet hund, kalder man den for en kryptisk merle eller til tider for en fantom merle. Det er meget sjældent, at man finder en hund som er rigtig kryptisk merle, dvs. at den fremstår som værende helt sort eller rød, men genetisk set er en merle og kan give merle hvalpe. Indimellem kan man observere hunde, som kun har små områder med merle, f.eks. en lille plet på benet, men de er teknisk set ikke en kryptisk merle, da merlering kan erkendes på hunden.

   Nuancerne af den fortyndede farve kan, ligesom arealet af merlemønstret, variere meget fra den ene hund til den anden. Nogle hunde kan fremstå som værende næsten helt hvide i bundfarven, mens andre har en solid mørkegrå/rød bundfarve. Er man i tvivl om, hvorvidt ens hund har en meget lysegrå bundfarve eller om den bære pletter af hvidt (ikke tilladt ifølge standarden), kan man prøve at sammenligne pelsfarven med et stykke hvidt papir.

Lige som de andre farver som Aussien i følge standarden er anerkendt i, tillades blå merle i en enten ensfarvet variant, eller med tegninger af hvid, tan eller begge. Langt de fleste af de Aussier vi har her hjemme, ses med tegninger af både hvidt og kobber/tan.

• Blå eller rød merle (blue eller red merle)

• Blå eller rød merle and tan

• Blå eller rød merle and white

• Blå eller rød merle/White/Tan (blue/red merle c/w)

Alle merles fødes som reglen lyse og bliver mørkere med alderen, ligesom arealet af den oprindelige grundfarve også gerne bliver mere udbredt efterhånden, som hunden bliver ældre.

   Smuk som merle er, er det også en farve man skal være særdeles obs. på når/hvis man avler. Årsagen hertil kan du læse mere om under Farver og arvelighed på linket i bunden af siden.

Hvide aftegn

Hvidt er anerkendt i hoved på snude og som blis, som krave (hel eller delvis), på bryst, bug, ben og halespids. Aftegningerne, eller retter hvidpigmenteringen af skindet, må dog aldrig overskride skulderen, der må aldrig være hvide pletter på kroppen, hvidt må ikke være den dominerende farve i hoved, og øjnene skal være omkranset af pigment.

   Sådanne typiske Lassie-aftegninger kaldes for Irish spotting. Udbredelsen af Irish spotting er utrolig individuelt og kan varierer (i det acceptabelt regi)  fra praktisk talt helt uden aftegn til store spektakulære kraver og blisser samt hvide ben.

Herunder vises til tre eksempler på Aussier med hvide aftegn, som ikke er tilladt ifølge standarden. Den sorte hund til højre er tydeligt overtegnet i hovedet; hvidt er dominerende farve og øjnene er ikke omgivet af pigment. Det er ifølge standarden ikke en diskvalifikationsfejl, men bør dog anses som en særdeles grov fejl. Aussie i midten viser klart hvide kropspletter. På en udstilling byrde den blive diskvalificeret. Den sidste Aussier er homozygot merle (se mere under genetik). Hunde som udviser fejlagtige aftegn bør aldrig indgå i et avlsprogram.

Standarden er ret streng mht. tilladte aftegninger af hvidt, hvilket skyldes risiko for døvhed.

   Evnen til at høre skyldes, at små hårceller i den indre øre sættes i bevægelse når de rammes af trykket fra lydbølger. Disse bevægelser registres af nerveceller, som transformere disse impulser til hørelse. Hvis skinnet i det indre øre ikke er pigmenteret, dør disse nerveceller og hunden bliver døv. Risikoen for sådanne handicaps er stor hos homozygote merles, men kan også forekomme hos hundene med store hvide aftegn. Farvede ydre øre er ingen garanti for hørelse, ligesom hunde med hvide øre godt kan have normal hørelse. 

   Det har vist sig at generelt vil hunde med store hvide aftegn også give det videre til deres hvalpe, dvs. har man en hund med meget hvidt, kan man forvente at den også vil give meget hvidt til sine hvalpe. Man bør derfor være påpasselig med at parre to hunde med store hvide aftegn, da det vil øge risikoen for overtegnede hvalpe. Stifle white er betegnelsen for hvide aftegn på benene som strække sig praktisk talt fra tåen til bugen, som en tynd stribe langs knæet. Dette betragtes oftest ikke som en fejl, men disse hunde kan have en øget tendens til at give overtegnede hvalpe.

Tan markeringer

I racestandarden står der ingen retningslinjer mht. udbredelse og farvenuancer af markeringer med tan. Det er dog alment anerkendt at tan må findes som aftegn ved næsen, på kinder, som øjenpletter, i ørerne, på ben og under halen. Farven kan variere noget, fra lys kobber til mørk tan, både i det lyse og varme spektrum.

 

Photocredit of Watermark

Running cobber, dvs. markeringer med tan/cobber som flyder ud i grundfarven eller som findes andre steder end hvor tanmarkeringer normalt findes, er ikke beskrevet som en fejl i standarden, men er dog ikke særlig velset hos mange opdrættere. Langt de fleste hunde vil have enkelte tanfarvede hår blandet i grundfarven, men sjældent så mange at de kan ses som decideret running cobber. Nogle hunde, som det kan ses på låret af tæven herunder, kan dog have decideret områder med Running cobber. Selv om billedet er dårligt, kan der ved pilens spids anes flere kobber farvet hår

Øjenfarve

Racestandarden angiver at øjnene må være "Brune, blå, ravfarvede eller enhver variation eller kombination heraf, indbefattet plettede og marmorerede".

   Alle hvalpe fødes blå øjede, men skifter til deres varige øjenfarve når de er mellem 6-16 uger - ligesom hos babier. Mange, men ikke alle, merles har blå øjne, inklusiv øjne som er tofarvede og/eller plettede. Blå øjne kan også findes hos de ensfarvede hunde, men er noget mere sjældne.

   Brune øjne findes sædvanligvis gerne hos sorte, mens ravfarvede primært forekommer hos røde hunde.

Er du interesseret i at læse mere om farverne hos Aussien og deres arvelighed, kan du klikke på linket herunder

Farver del 2