|
Aussiens
farver
Aussiens
udviser stor individualitet mht. farve og markeringer, og det er
derfor ret sjældent at man ser to Aussier som er helt ens.
Faktisk findes der, inden for standardens ramme, 16 forskellige
farvekombinationer!
Om farverne siger standarden:
"Blue
merle, sort, red merle og rød - alle med eller uden hvide
aftegninger og/eller tan- eller kobberfarvede småpletter, uden
at nogen bestemt farve eller kombination foretrækkes. Begrænsningen
af en hvid halskrave må ved huden ikke nå bag manken, Hvidt
accepteres på halsen (som partiel eller fuld halskrave), på
bryst, ben og det nederste af næsepartiet, som blis på hovedet
og som en fortsættelse af det hvide fra kroppens underside op
til 10 cm målt fra en vandret linie ved albuen. Hvidt i hovedet
må ikke være dominerende, og øjnene skal være helt omgivet
af farve og pigment. Merle hunde bliver typisk mørkere med
alderen.
Diskvalificerende fejl: Hvide pletter på kroppen, dvs. hvidt på
kroppen mellem manke og hale - på siderne mellem albuer og baglår
- gældende for alle pelsfarver".
Sort
Den
sorte grundfarve skal altid eksistere i en dyb, glinsende sort
uden brune reflekser.
Aussierne
er anerkendte i følgende farvekombinationer:
Hos showaussies ses black tri hyppigst, mens black bi og til
tider blank and tan er almindeligt forekommer hos
arbejdshundelinjer.
|

|

|
|
Black
tri |
Black
bi |
Rød
Rød
er en utrolig variabel farve. Udover de variationer som kan
forekomme i markeringer med hvid og tan, er grundfarven
anerkendt i flere toner, fra lys sorrel til så mørk rød, at
hundens farve kun lader sig skelner på snudens farve: er snuden
rød, er grundfarven også rød. Derudover kan nuancerne af rødt
også variere, både i det kolde og det varme spektrum. I følge
retningsliner fra ASCA (the Australian Shepherd Club of America),
foretrækkes basisfarven som værende leverfarvet eller mørk
mahogni.
Følgende 4 farvekombinationer er godkendt:
Som
under sort, gør det sig gældende at trefarvet er mest udbredt
hos showhundene, mens tofarvet og ensfarvet primært findes hos
working hundene.
|

|

|
|
Red
tri (minimal tan) |
Red
bi (minimal hvid) |
Merle
Merle er nok den farve som de fleste husker en Aussie ved. Denne
meget karakteristiske farve har da også spillet en stor rollen
under Aussiens tilblivelse, som eksempel kan nævnes at man i
datidens USA netop hæftede sig ved superdygtige små, blå
hunde, som kom fra Australien (se Aussiens historie).
Merle findes i to godkendte variationer: blå/blue merle og
rød/red merle. Nedenstående viser til højre en blue merle og
til venstre den lidt mere sjældne forekommende rød merle. De
vidste hunde er samtidig far og datter.
Det bemærkelsesværdi mønstre af lyse og mørke plettere, er
forårsaget af et særligt gen, der fortynder områder af
hundens grundfarve, så disse områder fremstår som værende grå
(blå) eller lyse røde.
Arealet af det fortyndede grundfarve er meget individuelt og kan
variere fra en hund der er praktisk talt af den originale grundfarve
(sort/rød) med ingen eller kun lidt merlering (blå/lys rød)
til en hund med kraftig merlering og kun små øer af den
oprindelige farve. Det har hos Collie vist sig at man kan
selektere for megen merlering.
|

|

|
|
Photocredit
of Indian Dream |
|
Hvis
en merle er så mørk, at man ikke kan skelne den fra en
ensfarvet hund, kalder man den for en kryptisk merle eller til
tider for en fantom merle. Det er meget sjældent, at man finder
en hund som er rigtig kryptisk merle, dvs. at den fremstår som
værende helt sort eller rød, men genetisk set er en merle og
kan give merle hvalpe. Indimellem kan man observere hunde, som
kun har små områder med merle, f.eks. en lille plet på benet,
men de er teknisk set ikke en kryptisk merle, da merlering kan
erkendes på hunden.
Nuancerne af den fortyndede farve kan, ligesom arealet af merlemønstret,
variere meget fra den ene hund til den anden. Nogle hunde kan
fremstå som værende næsten helt hvide i bundfarven, mens
andre har en solid mørkegrå/rød bundfarve. Er man i tvivl om,
hvorvidt ens hund har en meget lysegrå bundfarve eller om den bære
pletter af hvidt (ikke tilladt ifølge standarden), kan man prøve
at sammenligne pelsfarven med et stykke hvidt papir.
|

|

|
|
Photocredit
of Mary Murray |
|
Lige
som de andre farver som Aussien i følge standarden er anerkendt
i, tillades blå merle i en enten ensfarvet variant, eller med
tegninger af hvid, tan eller begge. Langt de fleste af de
Aussier vi har her hjemme, ses med tegninger af både hvidt og
kobber/tan.
-
Blå
eller rød merle (blue eller red merle)
-
Blå
eller rød merle and tan
-
Blå
eller rød merle and white
-
Blå
eller rød merle/White/Tan (blue/red merle c/w)
Alle
merles fødes som reglen lyse og bliver mørkere med alderen,
ligesom arealet af den oprindelige grundfarve også gerne bliver
mere udbredt efterhånden, som hunden bliver ældre.
Smuk som merle er, er det også en farve man skal være
særdeles obs. på når/hvis man avler. Årsagen hertil kan du
læse mere om under Farver og arvelighed på linket i bunden af
siden.
Hvide
aftegn
Hvidt
er anerkendt i hoved på snude og som blis, som krave (hel eller
delvis), på bryst, bug, ben og halespids. Aftegningerne, eller
retter hvidpigmenteringen af skindet, må dog aldrig overskride
skulderen, der må aldrig være hvide pletter på kroppen, hvidt
må ikke være den dominerende farve i hoved, og øjnene skal være
omkranset af pigment.
Sådanne typiske Lassie-aftegninger kaldes for Irish spotting.
Udbredelsen af Irish spotting er utrolig individuelt og kan
varierer (i det acceptabelt regi) fra praktisk talt helt
uden aftegn til store spektakulære kraver og blisser samt hvide
ben.
|

|

|
|
Photocredit
of Kaleidoscope |
Photocredit
of Indian Dream |
Herunder
vises til tre eksempler på Aussier med hvide aftegn, som ikke er
tilladt ifølge standarden. Den sorte hund til højre er tydeligt
overtegnet i hovedet; hvidt er dominerende farve og øjnene er ikke
omgivet af pigment. Det er ifølge standarden ikke en
diskvalifikationsfejl, men bør dog anses som en særdeles grov fejl.
Aussie i midten viser klart hvide kropspletter. På en udstilling byrde
den blive diskvalificeret. Den sidste Aussier er homozygot merle (se
mere under genetik). Hunde som udviser fejlagtige aftegn bør aldrig
indgå i et avlsprogram.
|

|

|

|
|
Photocredit
of Pepe the blind dog |
Photocredit
of Fairoaks |
|
Standarden
er ret streng mht. tilladte aftegninger af hvidt, hvilket
skyldes risiko for døvhed.
Evnen til at høre skyldes, at små hårceller i den indre øre
sættes i bevægelse når de rammes af trykket fra lydbølger.
Disse bevægelser registres af nerveceller, som transformere
disse impulser til hørelse. Hvis skinnet i det indre øre ikke
er pigmenteret, dør disse nerveceller og hunden bliver døv.
Risikoen for sådanne handicaps er stor hos homozygote merles,
men kan også forekomme hos hundene med store hvide aftegn.
Farvede ydre øre er ingen garanti for hørelse, ligesom hunde
med hvide øre godt kan have normal hørelse.
Det har vist sig at generelt vil hunde med store hvide aftegn
også give det videre til deres hvalpe, dvs. har man en hund med
meget hvidt, kan man forvente at den også vil give meget hvidt
til sine hvalpe. Man bør derfor være påpasselig med at parre
to hunde med store hvide aftegn, da det vil øge risikoen for
overtegnede hvalpe. Stifle white er betegnelsen for hvide aftegn
på benene som strække sig praktisk talt fra tåen til bugen,
som en tynd stribe langs knæet. Dette betragtes oftest ikke som
en fejl, men disse hunde kan have en øget tendens til at give
overtegnede hvalpe.
Tan
markeringer
I
racestandarden står der ingen retningslinjer mht. udbredelse og
farvenuancer af markeringer med tan. Det er dog alment anerkendt at tan
må findes som aftegn ved næsen, på kinder, som øjenpletter, i ørerne,
på ben og under halen. Farven kan variere noget, fra lys kobber til mørk
tan, både i det lyse og varme spektrum.
|

|

|
|
Photocredit
of Watermark |
|
Running
cobber, dvs. markeringer med tan/cobber som flyder ud i grundfarven
eller som findes andre steder end hvor tanmarkeringer normalt findes, er
ikke beskrevet som en fejl i standarden, men er dog ikke særlig velset hos mange opdrættere.
Langt de fleste hunde vil have enkelte tanfarvede hår blandet
i grundfarven, men sjældent så mange at de kan ses som decideret
running cobber. Nogle hunde, som det kan ses på låret af tæven
herunder, kan dog have decideret områder med Running cobber. Selv om
billedet er dårligt, kan der ved pilens spids anes flere kobber farvet
hår
Øjenfarve
Racestandarden
angiver at øjnene må være "Brune,
blå, ravfarvede eller enhver variation eller kombination heraf,
indbefattet plettede og marmorerede".
Alle hvalpe fødes blå øjede, men skifter til deres varige
øjenfarve når de er mellem 6-16 uger - ligesom hos babier.
Mange, men ikke alle, merles har blå øjne, inklusiv øjne som
er tofarvede og/eller plettede. Blå øjne kan også findes hos
de ensfarvede hunde, men er noget mere sjældne.
Brune øjne findes sædvanligvis gerne hos sorte, mens
ravfarvede primært forekommer hos røde hunde.
Er
du interesseret i at læse mere om farverne hos Aussien og deres
arvelighed, kan du klikke på linket herunder
Farver
del 2
|