Show vs working

Aussien blev skab som alsidig hyrde, ranch og vagthund. Forskellige interesse har dog bevirket at den oprindelige arbejdshund i dag kan deles i to grupperinger: showhundene og workinghundene. Måske kan man i dag egentlig snakke om tre grupperinger, idet en efterhånden voksende grupper avlere er begyndt at avle allround hunde.

   De to "lejre" kan til tider høres at have meget nedladende holdninger over for den anden lejer: Nogle tilhænger af workinghundene, mener f.eks. at showfolket ødelægger racen ved at avle dumme showponier, mens nogle showfolk derimod mener at tilhængere af workinghundene kun avler grimme dyr med dårligt temperament - og nogle mener så at allround avlerne gør grin med begge lejre ved at blande hundene.

   Man kan dog se på det på en anden måde: i dag er der næsten en Aussie for en hver smag: der er en Aussie til dem med interesse i hyrdning, der er en til dem som ønsker en smuk, knap så krævende kammerat og der er en til dem som ønsker en alsidig sportshund.

   Vær venligst opmærksom på at nedenstående er en stereotyp opdeling af hundene og hverken beskrivelsen af hundene eller eksemplet på de listede kenneler er udtryk for personlig præference - eller manglen på samme!

Working Aussies

Hunde fra denne "kategori" avles for at deres brugsegenskaber og er derfor gerne meget lig den oprindelige Aussie, både mht. udseende og temperament.

   Det er oftest hunde som er moderat til lettere bygget, dvs. at de har knap så meget "bones" som showhundene. Størrelsesmæssigt er de ligeledes moderate, men kan tendere til at være lidt mindre. De har gerne en kortere, mere moderat pels som ofte kan være mere strid i teksturen.

   Farvemæssigt ser man oftere mørkere farver, både mht. grundfarve og tan. De hvide "lassie" aftegn er derimod ofte knap så udbredte og kan så godt som mangle helt. Bi's, dvs. hvor tanmarkeringerne mangler, er ligeledes hyppigere blandt working hundene.

   Working hundene er avlet med fokus på deres brugsegenskaber i henhold til hvad de oprindeligt var skabt for: alsidig hyrdehund og vagthunde på rancherne. Man ser deraf oftest et velbevaret hyrdeinstinkt, de udviser ofte et veludviklet vagtinstinkt og kan være reserveret (men ikke sky) over for nye bekendtskaber; den oprindelige Aussie skulle ikke interessere sig for fremmede, men koncentrere sig om de mennesker den arbejde for.

   Sammen med andre hunde kan man se at working hundene, særligt inden for visse linjer, kan tendere til at være en anelse "skarp" over for fremmede hunde: Aussier med det oprindelige temperament er ikke udpræget sociale og kan blive "stødt" når andre hunde ikke reagere på deres sproglige meget fine afvisninger.

   Generelt set er working hundene, hunde som gerne vil - og har brug for at - lave noget og som har stamina nok til at arbejde til "kvæget kommer i hus". Som voksne har de oftest en veludviklet on/off knap, men stress kan dog forekomme i visse linjer.

   Brugsmæssigt (hyrdemæssigt) besidder de fleste workinghunde et veludviklet hyrdeinstinkt, men der er stor forskel på hvad de er selekteret for. Således er nogle linjer bedst til at håndtere får, mens andre linjer har power nok til at håndtere vanskelige kreaturer på egen hånd.

   Som sportshund udviser working hundene gerne Aussiens/hyrdehundens kendte "will-to-please", men også her er der stor forskel. Nogle linjer arbejder tæt sammen med deres fører og ser til denne for instrukser, mens andre arbejder mere selvstændigt og er deraf bedre egnet til sportsgrene som agility end lydighed.

   Linjer som Slash V, Hangin Tree, Crown Point, Twin Oaks mv. betragtes gerne som "rigtige" working linjer, men linjer som Diamond Aire, Fairoaks, Mistretta mv. inkluderes til tider også i denne kategori.

Showhunden

Showhunden er avlet udfra næsten de samme hunde som working hundene oprindeligt stammer fra, men rimelig hurtigt efter at racen blev standardiseret begyndte interesse for hundens videreudvikling af skille racen i to interessegruppe.

   Den interessegruppe fra hvilken showhunden udsprang, havde ingen interesse i en arbejdshund, de ønskede en behagelig, venlig og ikke mindst smuk hund. Der blev - og bliver - derfor fokuseret knap så meget på Aussiens oprindelige kvaliteter, så som hyrdeinstinkt, vagtinstinkt mv. og andre oprindelige karaktermæssige kendetegn som reservation betragtes direkte uønsket: showhunden skal stik mod den oprindelige Aussie karakter være udadvendt, imødekommende og have "show-attitude". Det veludviklede vagtinstinkt og høje aktivitetsniveau var/er hellere ikke længere så ønskværdigt. En udadvendt, mindre aktiv hund med begrænset vagtinstinkt er dels langt nemmere at håndtere på udstillinger og dels passer den bedre til livet i de tætte/travle byer.  Ønsker mht. temperament høres oftere og oftere beskrevet meget nær Golden Retriever temperament.

   En anden af de store interesseområde hos avlere af showhunden er struktur, pels, farve og bevægelse. De hvide "lassie" aftegn er således først blevet almindelig i racen, efter den begyndte at blive avlet til show. Sammenlignet med workinghundene er showhunden også ofte højere og grovere i bygning, udtrykket "lot of bones" høres f.eks. ofte som næsten en form for "kvalitetsstempel". Showhunden har ofte også en tættere, finere og/eller længere pels, dels fordi pelsen i sig selv er smuk, men også fordi den giver showfolket "noget at arbejde med", dvs. mulighed for trimme hunden i facon.

   Arbejdsmæssigt er showhunden stadig en hund som gerne vil - og har brug for at - lave noget, men i flere linjer kan kan man se hunde, som er mere laidback og som trives med knap så mange udfordringer som workinghundene. Stress forekommer i visse linjer - ligesom i workinghundene.

   De fleste, men ikke alle, showhunde har stadig bevaret hyrdeinstinkt, hos flere tilmed tilstrækkelig til at kunne gøre sig i konkurrence for loose-eyed hyrdehunde som Aussien jo er. Det er dog de færreste showhunde som har bevaret instinkt nok til at kunne udfører et praktisk stykke arbejde, specielt ikke mht. håndtering af vanskeligt dyr.

   Som sportshund er show Aussien oftest stadig en god og stabil træningspartner, men man kan se hunde specielt inden for visse linjer som udviser begrænset "will-to-please" og nogle showhunde er simpelthen blevet for laidback og/eller tunge til at gøre sig i toppen af konkurrencesporten.

   Linjer som Bayshore, McMatt, Briarbrook, Thornapple mv. betragtes gerne som showlinjer.

Allround hunden

Flere og flere avlere er begyndt at kombinere working og showhundene, for at skabe en hund som besidder kvaliteter fra begge interessegrupper. Der er utrolig stor forskel på hvad de enkelte opdrætter fokusere på, men generelt set kan man dog sige at hvad der vindes et sted, det tabes et andet sted.

   All round hunden er således ikke en workinghund. Langt de fleste besidder et særdeles godt hyrdeinstinkt, men som showhunden kan flere mangle power nok til at kunne arbejde i praksis med vanskelig kreaturer og løse problemer selvstændigt.

   Selv om allround hunden ofte er større, bredere og mere pelsrig end workinghundene, så er det heller ikke en showhund. Flere klare sig ganske udmærket i showringen, men konkurrencen med showhundene er ofte for hård til at de virkelig kan gøre sig.

   Målet med allroundhundene er dog hverken en hyrdehund, der kan gøre et praktisk stykke arbejde på en stor ranch eller den næste multichampion der vinder på Cruft. Allround hunden kan kort fortalt betegnes som opdrætteres forsøg på at avle en alsidig sportshund (agility, lydighed mv.), ofte med den bagtanke at den stadig kan begå sig i showringen og stadig besidder et naturligt hyrdeinstinkt.

   Mht. temperament set i forhold til den oprindelige workinghund kontra udstillingshundens temperament, så er det yderst variabelt hvad den enkelte opdrætter anser for mest "korrekt". Som ofte ser man dog et ønske der tendere til at være en mellem ting mellem de to yderpunkter.

   Linjer som Roanoak, Malpaso, Los Suenos, Spring Fever mv. kan betragtes at være eksempler på succesfulde allround Aussier.