|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- BARF
|
|
Fodring til hunde er efterhånden blevet en større videnskab og der hersker utrolig stor enighed på dette område: hvilke mærke der er det bedste, tørkost kontra råt osv. osv. Langt de fleste hundeejere og opdrættere benytter sig af tørkost, det er enkelt og man har en nogenlunde sikkerhed for at hunden er dækket ind med det den skal have. Når du henter hvalpen får du gerne en pose foder med af den slags, som den er vant til at få. Brug det selv om du senere ønsker at benytte en anden slags foder, på den måde forhindrer du at hvalpen får problemer med maven. Mange hvalpe går gerne fra foderet et par dage efter de er flyttet, begynd ikke at kræse op for, at få den til spise; der er endnu ingen hvalp som er død af sult foran en fuld madskål, desuden risikere man bare at få en kræsen hvalp. Udviser hvalpen sultestrejke i flere dage bør du dog overveje om der enten er noget galt med den eller om den evt. ikke kan fordrage maden (hvis det er nyt). Nogle ønsker også at give deres hund dåsemad. Så godt som alle hunde sætter da også stor pris på dette, men det er faktisk en temmelig dyr måde at give sin hund vand på, godt 95% af foderet er nemlig vand. Derudover gør dåsemad intet for opretholdelsen af en god mundhygiejne. Ønsker du at bruge dåsemad, bør du vælge et kvalitetsmærke og kun lade det udgøre en mindre andel af hundes daglige foderratio, evt. blandet med tørkost eller frosset ind i en marvpibe. En mellemstørrelses hund som Aussien skal gennem hele opvæksten, dvs. til den er ca. 1 år, have et foder specielt til hvalpe. Hvalpefoder indeholder mere protein og fedt end voksenfoder. Hvis hvalpen skulle blive for tyk, skal man ikke skrifte til et voksenfoder som nogle opdrættere anbefaler, men give mindre portioner af hvalpefoderet. Hvalpefoderet er lavet til hvalpes særlige behov, ligesom voksen foderet er. Ved at skifte til en voksen foder risikere man at hvalpen kommer til at mangle noget under væksten. Hvis man endelig vil skifte fra hvalpefoder, så skal man vælge et foder som betegnes som all-life-stages, hvilket vil sige at det er lavet således at alle aldersgrupper kan udnytte det fuldt ud. Det er meget vigtigt, at man vælger et rigtig godt kvalitets foder til hvalpe i deres første leveår, også selv om man måske ikke er indstillet på at forsætte med de dyre kvalitetsfoldertyper. Det er i denne periode, at hvalpen opbygger sine knogler og langt de fleste af sine muskler. Mangel i denne alder vil sætte sig som livslange spor. Når hunden er omkring 1 - 1½ år, bør man skifte til et godt voksenfoder, og da Aussien er en højaktiv race, børn man nok vælge et foder for aktive hunde. En 8 ugers hvalp fodres sædvanligvis 4 gange om dage, noget som du også bør gøre i starte, en lille hvalps mave er ikke stor nok til at indeholde alt for meget mad og dens fordøjelse er desuden ikke nær så effektiv som en voksens hunds. Du kan dog hurtigt trappe ned til 3 daglige måltider. Når hvalpen er omkring 6 mdr. gammel, kan den nøjes med 2 daglige måltider. Selv om voksen hund godt kan tåle et enkelt måltid om dage, er det ikke anbefalelsesværdigt, få og store måltider øger risikoen for mavedrejning, en smertefuld og oftest dødelig sygdom.
At
vælge et godt tørkost/dåsefoder er en jungle. Når du vælger foder, bør
det altid være et kvalitets foder, billigt foder og det du kan købe i et
supermarked er som grundregel aldrig værd at bruge. De er lavet på
billige, og der af ikke lige så nærende ingredienser. Hunden fordøjer
dem ikke optimalt, og man er derfor nødt til at give større portioner.
Vigtigst af alt er dog indeholder billige fodertyper ofte alt for meget
magnesium, som kan give specielt hanhunde problemer med urinvejene og
kunstige konserveringsmidler.
Når du vælger et foder så se som udgangspunkt efter mærke
af ultra- og superpremium kvalitet, de er måske lidt dyrere end andre
mærker, men i kraft af en bedre
optagelse skal man fodre mindre mængder foder pr. dag og dermed også
samle mindre op efter hunden. Så selv om her-og-nu udgiften ved kvalitetsfoder
synes større, vil de månedlige udgifter ikke løbe op på meget
mere end det du vil give for det billige foder samtidig med, at din hund
også vil trives langt bedre. Et godt mærke kan dog ikke finde udelukkende ved at skelne til prisen. Gode mærker er rigtig nok kendetegnet ved at være lidt dyrere, men det er desværre ikke alle dyre mærker som er gode. Man kan desværre heller ikke altid stole på at dyrlægen råder en upartisk; en stor del af hans/hendes indtægt er baseret på salg af dyrefoder, så selvsagt vil de fleste anbefale netop det foder de sælger - uanset om det virkelig er markedets bedste eller ej. Den bedste måde at udvælge et kvalitetsprodukt på er at gennemgå ingrediens listen. Herunder gives nogle gode råd til at gennemskue junglen af ingredienser:
Kød og andre protein kilder Hunden
er per definition kødæder og bør derfor fodres primært med kød; kød
bør derfor være den primære ingrediens i tørkost. Men kød er desværre
ikke bare kød.
Det anbefales at man bruger et tørkost som benytter sig af kød på mel form, f.eks. lammemel, kyllingekødmel mv. som første ingrediens. Dette er dog ofte ikke tilstrækkelig hvis de tre næste ingredienser alle er korn produkter mv. Kødprodukter bør altså udgøre mindst to af de tre første ingredienser og mindst et af dem bør være på melform.
Som grundregel bør et foder indeholde mere end en protein
kilde og/eller bør man veksle mellem forskellige protein kilder - en
hund/ulv i naturen vil variere sin kost mellem forskellige proteinkilder,
desuden øger ensidig kost risikoen for allergi.
Indeholder foderet æg, bør hele æg bruges.
Fedt og olier Fedt
er ikke altid af det onde. Hos hunden/ulven er fedt den primære kilde til
energi, dvs. at de i modsætning til os primært kører på fedtforbrænding.
Der er dog visse ting man bør være opmærksom på når man læser
ingrediens listen:
Det anbefales at benytte et foder som indeholder dels fedt af animalsk oprindelse (kyllingefedt), olie fra fed fisk samt gerne hørfrø og/eller solsikkeolie.
Kulhydrat kilder Hunde/ulve i naturen indtager ikke større mængder af fødekilder der er rige på kulhydrater. Det er misledende at tro, at de indtager halv-fordøjet grønt ved at æde vomindholdet hos byttedyr, det er kun selve vommen de æder; vilde hunde/ulve får primært dækket deres kulhydrat behov fra blod samt ved nedbrydning af proteiner fra kødet. Hunde/ulve har derfor svært ved at fordøje rene kulhydrat kilder. Desværre ser man dog alt for hyppigt at selv mærker som betegner sig som superpremium indeholder langt flere kulhydratkilder end protein kilder og det er yderst begrænset hvad man kan få af fodertyper, som indeholder en naturlig lav kulhydrat mængde. De eneste hunde som faktisk har brug for et tilskud af kulhydrater er hunde som lever et meget aktivt liv eller er udsat for stressede situationer (fødsel mv.). Pga. af den lave optagelse af kornprodukter er disse at betegne som rene fuldstoffer, der oftest tilsættes for at gøre foderproduktionen billigere.
Som sagt er det
vanskeligt at finde fodertyper uden kulhydrater, så der er nogle ting man bør være opmærksom på:
Det
anbefales at man vælger et tørfoder, som indeholder kulhydrat kilder af
god kvalitet, så som havre, hirse og brune ris. Byg og kartofler er også
anvendelige som kulhydrat kilder. Man bør samtidig være opmærksom på
at hele korn, dvs. inklusiv kim, bør benyttes.
Fiberkilder Fibre siges af foderproducenterne at have en gunstig indvirkning på tarmfunktionen, enten ved mekanisk stimulering af tarmen eller som grobund for nyttige bakterier. Ser man på vilde hunde/ulve er deres indtag af fibre dog yderst begrænset, de æder som sagt ikke vomindholdet, men vommen selv. Det er dog observeret at ulve/hunde æder græs mv. men dette bidrager ikke til kosten, men er snare en "dårlig" vane hos de enkelte individ. Der er derfor ingen logisk grund til at tørfoder skal indeholder deciderede fibrekilder, bare for fibrenes skyld. Kort sagt er fiberkilder, blot et fuldstof som gør foderet billigere.
Man kan som sagt næsten ikke undgå et foder uden mindst én form for fibre, man bør derfor vælge fodertyper som indeholder gode fibrekilder, dvs. fibrekilder som samtidig bidrager med væsentlige egenskaber så som grønsager og hørfrø.
Antioxydanter og konserveringsmidler Tørfoder produceret i stor stil og skal gerne kunne opbevares over længere tid, både hos producent, forhandler og kunden. Tørrede protein kan holde sig i rimelig lang tid, men især fedt harskner hurtigt og gør fodret uanvendeligt; konservering er derfor et must. Konservering er en af tørfoderet helt store problemer og noget man skal være særlig opmærksom på:
De kan desværre ofte være vanskeligt at se hvilken slags konservering der er brugt, men man bør undgå fodertyper hvis det ikke kan ses eller oplyses. Man bør kun vælge fodertyper der benytter sig af naturlig konserveret, dvs. med citronsyre, E-vitamin og rosmarin, dog bør foder med citronsyre ikke sættes i blød, idet risikoen for mavedrejning øges.
Ønsker man at tjekke standarden af sit tørkost er dette muligt vha. en lille hurtigt test. Man starter med sum på 100 point og ligger så til og/eller trækker fra udfra nedenstående. Et rimelig godt foder er kendetegnet ved en point sum på min. 100 og helst derover. OBS! Dette er ikke en test jeg selv har udviklet, men udarbejdet af en velanset amerikansk foderekspert.
Start med en point sum på 100.
Træk derefter følgende fra: - 10 point for hvert biprodukt der er listet - 10 point for hver produkt af uspecificeret animalsk oprindelse (f.eks. kød, fjærkræ, fedt) - 10 point hvis foderet indeholder BHA, BHT eller ethozyguin - 5 point for hver malet eller uspecificeret korn sort - 5 point for hver korn sort som er brugt 2 eller flere gange i de første 5 ing. (f.eks. brun/hvid ris, ris gluten). - 3 point hvis protein kilden ikke er kød baseret (soya mv.) - 3 point hvis der er færre end 2 typer kød i de tre første ing. - 3 point hvis foderet indeholder kunstig farve - 3 point hvis foderet indeholder malet eller hel knust majs - 2 point hvis majs er blandt de 5 første ing. - 2 point hvis foderet indeholder anden type fedt end fiskeolie - 2 point hvis foderet kun indeholder lam (medmindre din hund har allergi til andre typer kød) - 2 point hvis foderet indeholder soja eller sojabønner - 2 point hvis foderet indeholder hvede - 1 point hvis foderet indeholder oksekød - 1 point hvis foderet er tilsat salt
Tilfør derefter følgende: - 5 point hvis kødprodukterne er økologiske - 5 point hvis foderet er godkendt af ernæringseksperter - 5 point hvis foderet er bagt og ikke ekstruderes - 3 point hvis foderet indeholder probioter - 3 point hvis foderet indeholder frugt - 3 point hvis foderet indeholder grønsager (majs er her ikke grønt) - 2 point hvis kød mv. er fra hormon- og antibiotika frie besætninger - 2 point hvis foderet indeholder byg/havre - 2 point hvis foderet indeholder hørfrø olie (ikke kun hørfrø) - 1 point hvis foderet indeholder solsikkeolie - 1 point for hver specificeret protein kilde (kylling og kyllingemel gælder kun for en) - 1 point hvis foderet indeholder glucosamin og chondroitin - 1 point hvis foderet indeholder økologiske grønsager.
|
