Køb af hvalp
Den første tid
- Den
første nat
- Socialisering
- Renlighed
- Alene
hjemme
- Bur
træning
Pleje
Fodring
Træning
Aktivering
Lederskab
|
|
Den
første nat
Den
dag du henter hvalpen er formodentlig den vanskeligste dag i hele dens
korte liv, alt hvad hvalpen er vant til og tryg ved er pludselig væk. Hav
derfor stor tålmodighed med hvalpen og planlæg den første tid nøje.
Det er en rigtig god ide at tage en uges ferie eller, hvis man ikke kan
det, skiftes til at være syg en uges tid. Den første tid er så utrolig
vigtig for hvalpens voksne liv, oplever den for megen uro og turbulens,
kan det præge hvalpen mod ængstelse, separationsangst og /eller senere
frustrationer i resten af dens liv. Det er samme grund derfor heller ikke
hensigtsmæssigt at invitere en masse gæster til at beskue det nye
vidunder de første dage. Hvalpen skal finde ud af at den tilhøre jer og
kan være trygge hos jer. Der vil være rigelig tid til vise den lille
frem, når den er faldet bedre til.
Køreturen hjem fra
opdrætteren foretrækker hvalpen sandsynligvis at foretage på dit skød,
det er nok første gang den er ude at køre bil, måske er det lidt skræmmende,
og det er vigtigt, at hvalpen får et godt forhold til at køre i bil. Så
mange ting er forbundet med bilen, at skræk for kørsel vil blive et
tilbagevendende irritationsmoment for dig. For at forhindre at hvalpen for
kvalme eller kaster op i bilen, bør den ikke være fodret mindst et par
timer før køreturen.
Når
I er vel hjemme, sætter du hvalpen på gulvet så den kan snuse rundt på
egen hånd. Forsøg ikke at tvinge dem til at blive kælet for eller blive
løftet op, den skal selv tage initiativet til at komme til dig. Værd særligt
opmærksom på at børnene også forstår, at de skal lade den være i
fred. Vis hvalpen, hvor vandet og aviserne er, så den ved hvor de, er når
den bliver trængende.
Hav
på forhånd aftalt hvor hvalpen skal sove om natten, den skal have et
fast sted og bør derfor f.eks. ikke sove på skift hos børnene. Hunde er
flok dyr og er derfor tryggest ved at sove sammen med sin familie. Mange
ønsker dog ikke at have hunden i soveværelset af hensyn til privatlivet
mv., og hunden kan da også sagtens vænnes til at sove for sig selv. De første
natter kan hvalpen dog godt være urolig og man bør ikke lade den sove
alene. Læg dig på en madras i det rum du ønsker hunden skal sove i, så
kan du let trøste den når den bliver ked af det. Hvis du ikke har noget
i mod en hund i soveværelset kan du placere hvalpen
i en kasse ved dit hovedgærde, så du kan stikke hånden ned til
den, hvis den skulle blive urolig. Hvis du senere ikke ønsker hunden i
sengen, skal du ikke tage den op nu, selv om det kan være fristende.
Vanen er svær at bryde, og hunden vil ikke forstå det. De gammeldags
metoder med at lukke hvalpen inde i en mørk kasse eller lade den hyle sig
træt i kælderen, skal man holde sig lagt fra, det er simpelthen
dyrplageri!
Socialisering
Det
er uhyre vigtig at en hund kan gebærde sig fornuftigt i vores moderne og
travle samfund og socialisering på andre mennesker og hunde er nok noget
af det allervigtigste man kan lære sin hvalp.
Perioden
hvor effektiv socialisering bedst finder sted er kort, fra 7-16 uger, så
så snart hvalpen er faldet til er det derfor en rigtig god ide at tage
hvalpen med i så mange af jeres aktiviteter så muligt. Tag bare hvalpen
med ud og shoppe på strøg og lign; der er der gode muligheder for at
blive klappet og krammet af fremmede mennesker og børn. Prøv også gerne
at tage hvalpen med ud og køre i bus, tog og måske sejle. Elevator kan
også være en god ting at vænne hvalpen til. Støt din hvalp og
respekter hvis den siger fra; man kommer ingen steder ved at presse sin
hvalp til noget den ikke vil.
Stopper din hvalp op for at kigge på noget eller sunde sig lidt, så stop
op og vent på at den vil følge med den. Møder du noget som din hvalp er
bange for, f.eks. en stor rød brandhaner, så sæt dig på hug ved siden
af den farlige genstand med dæmpede signaler (små øjne, lukket mund,
sidevænt holdning mv.) og lok forsigtig hvalpen til at "hilse"
på den ved at "klappe" den farlige genstand og tale til hvalpen
i lyse toner, ynk aldrig, det vil kun øge usikkerheden hos hvalpen. Når
hvalpen tager kontakt til den farlige genstand, lader du den undersøge
den ligeså længe som hvalpen har lyst til. Evt. kan man give hvalpen
nogle godbidder ved et farlige, således at den danner nogle positive
associationer med et til næste gang. Begynder din hvalp at knurre af
ting, fremmede mennesker, hunde mv. så straf den aldrig! Hvalpen knurre
fordi den er usikker, ikke fordi den er ude på ballade, desuden vil straf
kun øge usikkerheden næste gang. Du skal derimod heller ikke
berolige/ynke hvalpe ved at kæle for den, det vil kun opfattes som ros og
forstærke adfærden til næste gang. Sæt dig blot igen på hug med dæmpede
signaler og klap/tal i lyse toner til det farlige, ignorer totalt at
hvalpen knurre.
Socialisering
til andre hunde er også utrolig vigtig: Vi kender alle episoden med
ejeren, som kæmper for at holde sin frådende arrige køter, hver gang en
anden hund passere eller ”er din en hanhund, for ham kan bare ikke med
andre hanner”. Lad din hvalp hilse på så mange så muligt venligsindet
og rare hunde af begge køn, så hvis en forbipasserende hund tage
initiativ til at hilse, så tag endelig i mod tilbudet. Signaler man skal
være opmærksomme på hos den anden hund er selvfølgelig knurren, rejste
børster og visen tænder, men også en stiv opret, lidt fremadrettet
holdning, rejste øre og oprejst hale som stift logre. Sådan en hund har
ikke helt venlige intentioner og man bør holde sig fra den.
Hvalpemotivation er et rigtig godt sted for hvalpen, at møde jævnaldrende
kammerater, samtidig med at ejeren for lært en masse nyttige tips til træning.
Dansk Kennel Klub har træningspladser flere steder i landet hvor der
tilbyder hvalpemotivation. Senere er det muligt at melde sig til egentlig
lydighed, der er baseret på lydighedsprøveprogrammet. Har man lyst til
at træne med sin hund, men ikke ønsker den konkurrencebaserede træning,
er det muligt at følge familiehundeprogrammet eller det helt nye
initiativ kørekort til hund.
Renlighed
Det
er generelt lettere at få sommerkuld renlige end vinterkuld. Sommerhvalpe
nyder som regel godt af det gode vejr og tilbringer mange timer ude i
haven. Der er ingen hvalpe, der kan lide at befinde sig i snavsede
omgivelser, så sommerhvalpene lærer hurtigt at forrette deres nødtørft
udenfor. Hvalpe født i vinterhalvåret har derimod ikke haft denne
mulighed, men her kan opdrætteren hjælpe ved at holde hvalpenes
omgivelser pæne og rene. Konstant snavsede omgivelser gør hvalpene
immune over for snavs, og de bliver deraf sværere at få gjort renlige.
Der
er nogle grundregler, som gør det lettere at få gjort hvalpen renlig.
Luft altid hvalpen lige efter den har leget, spist, sovet og så lidt ind
i mellem. Jo færre uheld hvalpen har indendørs, desto hurtigere bliver
den renlig. For at minimere uheldene om natten, kan du fodre hvalpen
tidligt om aftenen, tage vandet fra den omkring kl. 18-1900 og måske stå
tidligere op end du plejer. Sker uheldet indenfor, så skæld endelig ikke
hvalpen ud (heller ikke selv om man skulle se det ske), måske har du været
for længe om at lufte den eller du har hidset den for meget op. Under
alle omstændigheder vil den ikke forstå, hvorfor den bliver skældt ud,
hos opdrætteren var det jo fuldt legalt at tisse indenfor, og der var
endda lagt aviser til formålet! Det er meget bedre at rose den, når den
tisser udenfor. En ældre hund kan godt tåle et fy, men kun hvis man ser
det ske og er sikker på, at det er et demonstrativt `uheld´. Det hjælper
ikke at skælde en hund ud for noget der er sket; hunde har ingen
korttidshukommelse og husker derfor ikke, hvad den har lavet for 5 min.
siden.
Det er en god ide i starten at lægge aviser forskellige steder i
huset, hvalpen er vant til at bruge dem og vil søge mod dem, når den er
trængende. Skulle uheldet ske inde på gulvtæppet, er det ingen
katastrofe. Drys rigeligt med kartoffelmel på pletten, lad det tørre og
støvsug det hele op.
Alene hjemme
Man
kan desværre høre flere historier om folk, der oplever, at deres hund
lider af svære alene hjemme problemer, hunden hyler, når de forlader
hjemmet eller de oplever at komme hjem til et hus lagt i ruiner. For ikke
at løbe ind i sådanne problemer er det vigtigt at tilrettelægge en
ordentlig alene hjemme træning, også selv om du måske er hjemmegående,
for det kan på et tidspunkt blive nødvendigt for hunden, at skulle være
hjemme alene.
Træningen
kan først starte, når hvalpen er faldet til i sit nye hjem, tidligst
efter et par dage. Sørg for at hvalpen er mentalt træt, lad den være
beskæftiget med noget legetøj eller et kødben i et begrænset rum og tænd
for radioen, så virker huset ikke pludselig så underlig stille. Forlad
stille hvalpen uden, den opdaget det, men kun i nogle få min. og aldrig så
længe, at hvalpen begynder at hyle. Skulle dette ske, må du gå tilbage
og fortsætte i et kortere tidsrum. Når du kommer tilbage til hvalpen,
skal du bare ignorere den, hunden skal jo ikke tro, det var noget
vanskeligt, den lige var igennem. Gør gerne dette mange gange dagligt,
gerne flere gange i timen. Et par dage efter, kan du så udvide tidsrummet
med ca. 5-10 min. Er hvalpen stadig helt tryk og rolig ved at du forlader
den 10-15 min. kan du forsigtigt øge tidsrummet. Det er vigtigt at gå
langsomt frem, hunden har ingen tidsfornemmelse, så om den er alene 2
eller 7 timer, er ligegyldigt for den. Det er oftest den første halve
time at hvalpen/hunden laver ulykker, så det er her man skal være varsom
med træningen. En fornuftig alene-hjemme træning tager mindst 14 dage.
Når hunden skal være alene er det en stor
fordel at den er både fysisk og mentalt træt. F.eks. kan man gå en god
tur en lille halv times tid før man skal køre og lade den søge efter en
håndfuld guffer i græsset når man kommer hjem. En anden god idé er at
gemme nogle godbidder rundt omkring i huset, give den nogle gulerødder,
en frossen marvpibe mv. lige inden man går/lukker den ind i buret. Så
vil den være beskæftiget i endnu en halv times tid og når den spist det
sidste, vil den (hvis den er tryg ved at være alene) sandsynligvis træt
og mæt blot lægge sig og sove ind til man kommer hjem.
Bur-træning
En
rigtig god ide er, at anskaffe sig et stort hundebur/udstilingsbur. Med
den rette tilvænning kan det bruges med stor fordel i både renligheds-
og alene-hjemme træningen, og vil være utrolig nyttigt når man rejser,
er til prøve mv. med sin hund.
Det
er langt fra synd at placere sin hund i et bur. Vænner man hunden til at
være i det på en fornuftig måde, kan man ofte observere at den blive så
glad for sit bur, at den faktisk foretrækker at ligge i sit bur, selv når
den for mulighed for andet. Derudover har et bur den kolossale fordel at
uanset hvor I er hænde, udstilling, prøver, ferie mv. så har hunden
altid et sted hvor den er tryg og kan slappe af; man kan sige at buret er
et lille stykke mobilt hjemmeterritorium. Det betyder dog også at man
skal være forberedt på at hunden godt kan virke lidt `sur´ hvis andre
hunde nærmer sig dens bur.
Tilvænningen til
buret er ret simpel. Start med at lade buret stå åbent, så hvalpe selv
kan gå ind og ud. Lok den derefter derind vha. nogle godbidder eller dens
mad. Luk døren, men kun i et ganske kort øjeblik, og forlæng gradvis
denne periode. Og brug aldrig buret som et straffemiddel!
Når
I træner alene-hjemme kan hunden med fordel placeres i buret. Her er den
i stand til at se og høre dig, men uden den kan tage kontakt til dig. F.eks.
kan man placere hvalpen i buret hvis man skal gå og ryde lidt op, lave
mad, spise mv. Begynder hvalpen at skabe sig, så ignorer den og luk den først
ud når den har været rolig i ca. 5 min. Snart vil den lære at den ikke
skal være i buret for al tid.
Derudover er det en virkelig god ide at placere hvalpen i buret, når den
er alene hjemme, i alt fald ind til man sikker på den ikke laver numre når
man er væk. Det er ikke spor sund for hvalpen, så længe buret er stor
nok til den og man sørger for at aktivere hvalpen godt før og efter den
skal i buret.
Buret
er også en virkelig god ide i forbindelse med renlighedstræningen;
hvalpen vil meget nødigt tisse i sit bur og prøver derfor mere ihærdigt
at holde sig. Hvis du placere din hvalp i buret om natten mens den er helt
lille, undgår du en hvalp som griser på gulvet, desuden bliver den
oftest hurtigere renlig.
Når hvalpen skal være alene i buret længere tid adgangen, er det meget
vigtigt at den er luftet grundigt af lige inden den sættes ind i buret,
ligesom man selvfølgelig tager den ud for at besørge så snart man
kommer hjem. Vand
bør kun gives i specielle skåle/flasker, som hvalpen ikke kan vælte.
|