Køb af hvalp

Tænk dig grundigt om, inden du anskaffer dig en hund, at holde hund er et stort ansvar. Husk på at selv en voksen hund har en intelligens som et 3 årigt barn og er helt og aldeles afhængig af din pasning og pleje hele dens liv. En Aussie lever i gennemsnit 12 – 13 år, og gennem hele dens levetid skal du påregne mindst 5 daglige tisseture, gennembørstning af pelsen mindst en gang om ugen, daglig motion og træning, og når den bliver syg og gammel, ekstra pasning. Husk også på at det ikke er hensigtsmæssigt at anskaffe sig en hund, hvis den dagligt skal være alene mere end 8 timer om dagen. Ud over at der er grænser for, hvor længe hunden kan holde sig, i henhold til dens sundhed, er det ikke naturligt, set fra hundes synsvinkel, at skulle være adskilt fra sin familie. Udover ovennævnte skal du påregne en ikke helt ubetydelig udgift til ordentligt kvalitetsfoder, dyrlægebesøg, forsikring og ikke mindst ekstra rengøring!
Det er vigtigt, at du er indstillet på, og kan sige god for, alle de ovennævnte faktorer, for du kan købe dig en hund med god samvittighed. Men er du indstillet på at ofre en del af din økonomi og fritid, vil du blive belønnet med en livslang (hundeår) følgesvend, der aldrig brokker sig eller bærer nag og som viser dig en ubegrænset loyalitet.

Er det første gang du skal ud og købe hund, er der måske en masse som du er i tvivl om. Dansk Kennel Klub udbyder et meget nyttigt kursus for førstegangshundekøbere "Før du køber hund". For kr. 100,- bliver man introduceret til alle overvejelser omkring det at købe hund. Er du interesseret kan du kontakte DKK for nærmere information (se links).

Når man overvejer at købe hund er det første som man skal vælge racen. Aussien er en af de racer, som du skal tænke over mere end 1 gang før du anskaffer dig en. Du skal huske på at den oprindeligt er skabt som en yderst klog hyrdehund, med stor arbejdsiver og stor udholdenhed, en Aussie kan snildt løbe 60 km. om dagen. Du kan læse mere om Aussien under afsnittet Aussien på denne hjemmeside, men jeg vil også kraftigt anbefale at du besørge hjemmesiden Australian Shepherd Health & Genetics Institute. Her kan du finde de fleste relevante oplysninger omkring Aussies mht. sundhed, farve mv. og der findes ligeledes flere særdeles gode artikler om blandt andet epilepsi.

Når du så efter grundig overvejelse har fundet en race, er det tid til at vælge køn. Om det skal være en han eller en tæve er en smagssag. Begge er lige loyale, lette at træne og lige intelligente. Hannerne udvikler sig dog oftest større, kraftigere og med mere pelspragt end tæverne, men er der løbske tæver i nærheden, kan han finde på at stikke af. En tæve knytter sig oftest stærkere til sin ejer end en hanhund, til gengæld kommer hun i løbetid godt 2 gange om året. På disse tidspunkter kræver hun ekstra opsyn og kan evt. være vanskeligere at træne. Kastration af begge køn er en mulighed for at undgå de problemer, der opstår i forbindelse med hanners seksuelle interesse og tævernes løbetider. En kastreret tæve er det stadig muligt at udstille, idet indgrebet ikke kan ses, en hanhund er det derimod ikke muligt at udstille i FCI bagefter, medmindre at den har været udstillet før i en officiel klasse eller man har en dyrlæge attest på at den har været intakt.

Valg af opdrætter

At købe hvalp er en tillidssag, køb derfor altid hund hos en af DKKs mange anerkendte opdrættere. Det er selvfølgelig ingen 100 % garanti for at opdrætteren avler på en ansvarlig måde, men alligevel en vis sikkerhed.

Gør dig selv den tjeneste at tage ud og se på flere kenneler. Besøgene er nødvendige for at tjekke, om alt er, som opdrætteren siger. Tjek hundene, ser de sunde og raske ud, dvs. er de i god foderstand, ikke for tynde eller for tykke? Er pelsen ren og skinnende? Har de klare øjne og en fugtig næse som ikke løber? Er der nogle tegn på diarré i bukserne? Og så videre. Se også efter om hundenes omgivelser er rene og pæne, det siger også lidt om den person som holder dem. Læg mærke til hundene i selskab med deres ejere og dig; er hundene glade og harmoniske? Det er helt i orden, hvis de udviser reservation over for dig, men de skal komme til dig under dit besøg og må ikke være bange og/eller frygtsomme. Det er også en god ide at lave en liste hjemme fra med alle de ting, du ønsker at spørge opdrætteren om. Eksempler på nogle spørgsmål som er gode at stille, kan være:

Inden du siger hvilken hund som du søger, er det en god ide at spørge opdrætteren om hvilken slags hunde de har (familie, show, udstilling, brug mv.) og hvad de priotere højest i deres avlsarbejde. Det er let at sige "sådan er mine hunde lige præcis", hvis der bliver spurt direkte, om de f.eks. er gode arbejdshunde. De egenskaber som du søger hos din kommende hund, bør være den ting som opdrætteren nævner som værende vigtigst for ham/hende. Leder du f. eks efter en arbejdshund, bør det første som opdrætteren nævner være vigtigheden af arbejdsegenskaber hos kennelens hunde. Omvendt ønsker du en familiehund, bør temperament og et lavere aktiveringsniveau være det vigtigste for opdrætteren. Spørg opdrætteren om han/hun vil beskrive sine hundes temperament og hvilke temperament deres hvalpe har. Det er helt fint at opdrætteren lister alle de positive sider, men husk også at spørge om de knap så positive, så du selv kan beslutte om det er noget du kan leve med eller ej. Husk til sidst på at der er - selv om nogle benægter det - to linjer af Aussier: arbejdshunde og showhunde.
Spørg opdrætteren hvorfor de har valgt den hanhund de har gjort og hvad de synes er de største fejl hos både hannen og tæven. Den perfekte hund findes simpelthen ikke, en seriøs opdrætter ved dette og vil være ærlig omkring sine hundes fejl.
For at du kan være sikker på at få en sund og rask hund gennem hele dens liv, er det yderst vigtigt, at du tjekker om dens forældre er sunde, ikke kun at se på, men lige så vigtigt, også om de genetisk er forholdsvis sunde. Forlang at se dokumentation for forældrenes hofter (A eller B, bør ikke være kombination af B og B) og øjne (attesten bør ikke være ældre end et år og øjnene skal være fri), og meget gerne fra deres forældre og bedsteforældre hvis det er muligt. Spørg opdrætteren hvordan hans/hendes hunde har produceret mht. sundhed og hvad man skal være særlig opmærksom på i de linjer. Udtalelser som "mine hunde er sunde og der ligger ingen sygdomme bag dem" er oftest tegn på enten uvidenhed eller uærlighed - ingen hunde uanset race er fri for at have sygdomme liggende i deres aner. De sygdomme du som køber af Aussie skal være særlig opmærksom på er epilepsi, øjensygdomme og HD. Er du interesseret i at avle, er det noget du skal være særlig opmærksom på (se afsnittet om Avl).
Spørg gerne opdrætteren om du kan se udstillingsresultater og/eller brugsresultater fra begge forældre. Hvis du er interesseret i at udstille din hvalp, bør begge forældre være jævnt gode førsteplads hunde, men selv om de er champions, er det ingen garanti for at de laver ordentligt afkom. Hvis du derimod ønsker at arbejde med din kommende hund, er det knap så vigtigt om forældrene gør sig godt i en udstillingsring, her er det brugsegenskaberne, der er alfa og omega, dog bør forældende have opnået minimum anden præmie på udstilling.
Hvilken garanti yders der? Hvorfor, hvorfor ikke? Husk at køb af hund høre under den almindelige købelov, så i alle tilfælde er opdrætteren bundet af den lovpligtige 2 år garanti.
Så godt som alle opdrættere sælger deres hvalpe på en kontrakt. Spørg gerne om du må se den, så du ikke pludselig bliver overrasket den dag du skal hente hvalpen. Husk at begge parter er bundet til kontrakten når den først er underskrevet. Har opdrætteren ikke selv en kontrakt, kan en købskontrakt rekvireres hos Dansk Kennel Klub.
Spørg meget gerne om referencer. Opdrætteren giver nok ikke referencer som for deres hunde til at fremstå i et dårligt lys, men det kan være utroligt nyttigt at snakke med andre om opdrætterens hunde. På den måde kan man danne sig et billede af den pågældende opdrætters hunde og om de passer til en.

Når du så kommer hjem, så tænk det hele igennem igen og vælg at blive skrevet op til en hvalp hos den kennel, du synes bedst om.

Valg af hvalp

At vælge hvalp er en utrolig svært proces og ikke blot et spørgsmål om at tage ud til opdrættet og forelsker sig hovedkulds i en hvalp; alle hvalpe er utrolig dejlige og det er langt fra sikkert at man i længen bliver lykkeligst med at vælge "den lille blå" eller "den som kom os først i møde". Måske har man forelsket sig i kuldets stærkeste og mest temperamentsfulde hvalp, og 6 mdr. senere viser det sig at den bedårende skabning totalt styre showet derhjemme, måske har den endda snappet børnene!

Herhjemme aflives der årligt 10-15.000, hvoraf mange af disse skyldes problemer med temperamentet. Det er derfor utrolig vigtig at man bruger meget tid på at studere de enkelte hvalpe og kaster sin "første forelskelse" over skulderen. Se nøgtern på hvad du ønsker af din kommende hvalp, temperamentsmæssigt, arbejdsmæssigt mv., lyt til opdrætterens råd og vejledning og vælg den hvalp som du mener hele familien vil være bedst tjent med i længden.

Langt de fleste opdrættere tillader dog ikke at man kan vælge frit mellem hvalpene. Som hvalpekøber besøger du måske hvalpene et par timer om ugen, opdrætteren derimod tilbringer måske nærved 24 timer i døgnet sammen med hvalpene; en god opdrætter vil derfor kende hvalpe langt bedre end du som hvalpekøber nogensinde vil kunne og vil samtidig også være bedre kvalificeret til at se hvilken hvalp der passer bedst til dine behov. Normalen er derfor at opdrætteren "tildeler" hvalpene, evt. giver et vælg mellem et par hvalpe, udfra de ønsker som den enkelte køber har givet. Som hvalpekøber er det derfor utrolig vigtig at du totalt ærligt beskriver hvilken type hvalp du ønsker mht. køn, temperaments, aktivitetsniveau, hvad den skal bruges til, egne erfaringer mv. Man kan selvfølgelig have ønsker om en bestemt halelængde og farve, men man skal være klar over at jo flere ønske man give, jo svære er det for opdrætteren at finde en egnet hvalp - og ud af det store antal hunde som aflives årlig, er forkert farve næppe en væsentlig faktor :o)

De fleste opdrættere ønsker at man bliver skrevet op til en hvalp for at undgå impulskøb; en god opdrætter vil derfor ikke tillade at evt. købere blot ringe og aftaler et besøg og kører ud og hente en hvalp. Når du kommer på hvalpe besøg bør du også forvente at opdrætteren udspørger dig om flere ting. Det er ingen kritik af dig, bare en sikkerhed fra opdrætterens side for at finde lige netop den rigtige hvalp til dig.

Når hvalpene så er født og du efter 6-7 ugers ventetid endelig for besked om hvilken hvalp der skal være din, har du selvfølgelig lov at stille dig kritisk over for den hvalp som du er blevet tildelt. Du er på ingen måde bundet til at købe den hvalp opdrætteren tilbyder dig og hvis der er et eller andet ved hvalpen eller opdrætteren du føler dig utryg ved, er det bedst allerede at bakke ud nu. Selvfølgelig er det super ærgerligt, men du skal leve med hunden der næste årti.

Når dagen så oprinder hvor hvalpen skal bringes hjem, bør du sikre dig at opdrætteren har fået hvalpene øjenlyst i alderen 6-8 uger, at de er chippet/tatoveret, fået lavet en sundhedsattest som max. er en uge gammel, at der medfølger en stamtavle fra Dansk Kennel Klub og at hvalpene sælges på en kontrakt (ellers har Dansk Kennel Klub har en købsaftale som man kan ringe og rekvirere). Spørg også om du kan få en lille pose med at det vante foder og evt. en lille klud med den vante fært (køb evt. et lille tæppe, som opdrætteren kan lade tæven sove på den sidste uge inden hvalpen skal hjem).

Held og lykke med hvalpekøbet!