Pleje


 

Køb af hvalp

 

Den første tid

 

Pleje

 

Fodring

 

Træning

 

Aktivering

 

Lederskab

 


 



 


 

Den hvalp, du bringer med dig hjem, skulle gerne være sund og rask, og det er dit job, at den forbliver dette. Det indebærer blandt andet en sund og nærende kost, årlige vaccinationer, jævnlige ormekurer, besøg hos dyrlægen, når den bliver syg eller bare når du er tvivl mv.    Til det daglige tjek af hunden hører en undersøgelse af om næse og øjne løber, at den ikke har nogle sår og skrammer som behøver behandling, at afføringen er normal, specielt hvalpe kan ikke tåle længere varig diaré og opkastninger. Hvis den har griset sig selv, så vask det væk med det samme. Tjek også hundens ånde. En dårlig ånde kan indikere problemer med mundhygiejnen eller fordøjelsen. Dog kan hvalpe godt have en fæl ånde i forbindelse med tandskiftet. Det skyldes at der samler sig snavs i de løse tænder, som oftest er det uden betydning. Har du en hanhund, skal du være opmærksom på, at der er en risiko for, at et ildelugtende sekret kan samle sig i forhuden. For at dette ikke skal sprede sig til en regulær betændelse, skal det skylles ud med et desinficerende middel. Søvn fra øjenkrogen skal også fjernes hver dag. Til sidst skal ørerne tjekkes, de må aldrig lugte grimt eller være fulde af skorper. Mange hvalpe samler i en vis alder rigelige mængder af fedtet ørevoks. Det skyldes en mide, der naturligt lever i hundens hårsække. Rens i denne periode dagligt ørene med lidt vat dyppet i babyolie.    En gang årligt tages hunden til dyrlægen for at få den almindelige vaccineret. Mens man er der tjekke dyrlægen også gerne hundes almene sundhed og hvorfor ikke høre om han/hun vil rabies vaccinere den? Det koster ca. 100,- Kr. ekstra og så er man dækket ind, hvis man ønsker at tage til udlandet. Ormekur gives gerne en gang hvert halvår. Er din hund en som elsker at snaske i ting og sager, når I er ude og gå, bør man give den en ormekur hvert kvartal. Mindst en gang om året bør man behandle sin hund mod bændelorm og hjerteorm. Det er også en god ide at behandle hunden med Frontline el.lign. for, at forhindre loppe og tæge angreb. Tæger kan være bære af flere sygdomme og forårsage kraftige immun responser, mens lopper kan give allergi og er ofte bære af orm. Opdager du en tæge på din hund, er det vigtigt at den fjernes med det samme og man er sikker på at hele tægen er kommet med ud. Man kan købe specielle tægetange hos dyrlægen og apoteket og de er klart det bedste til at fjerne tæger med. Opdager man lopper på sin hund, bør man, udover at give hunden noget herimod, også behandle hundens opgivelser. Loppeæg kan ligge og hvile i mange år i et gulvtæppe. Man bør også behandle sin hund mod orm efter et loppeangreb.

 

Pelspleje

Soignering af hunden er ikke kun for synes skyld (selv om velplejet hund er en fryd for øjet), det er nødvendigt for at holde pelsen og huden sund, og samtidig kan man tjekke, om hunden har lopper, tæger eller skrammer, som kræver behandling.    Aussier fælder gerne to gange om året, forår og efterår. Kraftig varme kan dog også forårsage fældning. Jævnlig børstning i fældeperioden vil, udover at minimere hår i huset, også få processen til at foregå lidt hurtigere. Aussien har en blød og fin underuld og en noget grovere og vandskuende dækpels. Normalt vil den først fælde underulden og derefter dækpelsen.

    Nogle er af den opfattelse af børstning mv. bare er noget som skal overstået, man må lide for skønheden, men hvorfor ikke gøre det til en hyggestund for både hund og ejer? Mine hunde flokkes gerne rundt om mig når de ser en børste og endog også negletaksen!

   Når jeg skal vænne en hvalp til at få ordnet pelsen, starter jeg allerede så snart den er faldet til i hjemmet. Jeg giver hvalpen et kødben, tager en almindelige hårbørste og børster forsigtigt hvalpen mens den er optaget af kødbenet. Efterhånden giver jeg kødbenet senere og senere, og til sidst for hvalpen 'bare' en godbid når vi er færdige. Jeg river aldrig børsten gennem pelsen, men tager forsigtig og løsner evt. knuder. Hvalpepelsen kan mange gange godt være lidt vanskelig at børste, den er så fin og blød at den hurtigt danner knuder. I de fleste dyreforretninger kan man købe en spray, der kan løsne knude og gøre børstningen meget mere behagelig for hvalpen. Spray hvalpens pels over, vent 10 min. og pelsen er lige til at børste!

   Klippe negle behøver ikke være en kæmp på liv og død. Når du ordner pelsen på den lille hvalp, så tag en negletaks og klip en lille bitte smule af kløerne af, heller for lidt end for meget; det både bløder meget og gør rigtig ondt på hunden hvis man klipper for meget af. På kløer der er hvide kan man i godt lys, direkte se blodåren igennem kløen. Ros hvalpen og tag den tid det tager, mens den vænnes til at få ordnet negle. Hold samtidig øje med hundens poter. Sprukne og revnede trædepuder er smertefulde, især om vinteren hvor der saltes. Kopattesalve er rigtig god til mindre strammer under poterne. Klip også gerne håret under poterne, så det har samme længde som trædepuderne. Udover at reducere indslæbning af grus og sand (og om vinteren klumper af is under poterne), så minimere det også risikoen for svamp mellem trædepuderne.

   Er din hund en af dem, som ikke bryder sig om at tygge kødben, må du børste tænder på den mindst en gang om ugen. Man kan købe en speciel tandbørste og tandpasta til hunde, brug aldrig tandpasta til mennesker, hunde kan ikke tåle det høje fluorindhold. De fleste hunde bryder sig bestemt ikke om at få børstet tænder, så god tålmodighed er nødvendig.    Ønsker du at bade din Aussie, så gør det ikke mere end højst en gang om md., ellers kan du fjerne det naturlige fedtlag, hunden udskiller for at beskytte sin pels. Man kan købe flere udmærkede typer af shampoo og konditioner beregnet til hunde, mærker beregnet til os selv kan hundens hud ikke tåle. Husk endelig at skylle al sæben ud!