|
|
|
|
|
|
|
|
|
Personen bag Painted Magic |
||
|
|
|
Jeg er af årgang 1976 og af uddannelse biolog med speciale i hundens adfærd. Undervejs i mit studieforløb har jeg dog også fokuseret på morfologi, fysiologi og genetik. Jeg haft dyr omkring mig det meste af mit liv. I mit barndomshjem havde vi slædehunde, først Samojede og senere Alaskan Malamute. Disse hunde var primært familiehunde, men der blev kørt lidt med dem. Interessen for at avle har altid været der, allerede som barn vidste jeg at jeg ville opdrætte hunde - og inden jeg fik hund havde jeg et mindre opdræt af slagtekaniner, fugle og cicklider og senere heste (pintoer). Første gang jeg så Aussien var som stor teenager i børne/ungdomsfilmen "Flight of the Navigator". På dette tidspunkt kendte jeg ikke racens navn, men den charme og elegance den lille blå hund lagde for dagen, var noget jeg bed mærke i. Da jeg år senere begyndte at undersøge hvilken race jeg ville have, var Aussien pudsigt nok en af de få racer, der opfyldte alle de krav, jeg stillede til min kommende hund - og der var mange! Faktisk tog det mig næsten to år at finde præcis den race jeg ville have. I 1999 flyttede en lille rød tæve ved navn Savoy så ind. Hendes pragtfulde væsen og skarpe intelligens gjorde, at ikke blot jeg, men også en del andre, tabte hjertet til denne race. Der gik da heller ikke mere end et år før jeg besluttede at udvide husstanden med endnu en Aussie. Da racen på dette tidspunkt endnu var meget lille og interessen for at avle var begyndt at rører på sig, vendte jeg blikket mod USA. I 2001 flyttede endnu to eksemplarer af racen så ind, en sort tæve ved navn Emmy (Marquis Sure Image of Encore) og en blue merle hanhund ved navn Fletcher (Kaleidoscope Reflected Image). Kennelnavnet Painted Magic blev en realitet i 2001 og det første kuld blev født to år efter. Selv om jeg er opdrætter af denne vidunderlige race, er avl da også langt fra det væsentligste i mit hundehold: mine hunde er frem for noget andet elskede og temmelig forkælede medlemmer af familien! De går samlet i én flok omkring os, sover i soveværelses hver nat, medtages i langt de fleste af familiens aktiviteter og meget mere.
Lydighed har været min store passion i mange år, selvom jeg gerne indrømme at min dovne natur til tider godt kan være lidt af en hindring for træningen. Selv om jeg bestemt ikke er et konkurrencemennesker og lider frygteligt af "sommerfugle i maven", stiller jeg også gerne op i et par konkurrencer om året, dels som et mål i min træning og dels som en motivationskilde til træning. Jeg har pt. ført 4 Aussier op til konkurrence:
Rally og HTM er også noget jeg træner lidt i det daglige og jeg regner med at vi også vil prøve kræfter med disse discipliner i konkurrenceringen på et tidspunkt i nær fremtid. Sommeren 2006 prøvede jeg at hyrde for første gang - og woow! Samspillet med hunden, hundens glæde ved arbejdet og følelsen af succes når det går rigtig, det er bare svært at beskrive, det skal opleves! Den største hurdle ved hyrdning er muligheden for regelmæssig træning når man ikke selv har de rigtige faciliteter og ikke mindst muligheden for undervisning når man ikke har en Border collie. Jeg regner dog med at Sirius og jeg vil drage udenlands når der bliver mulighed for det - og hvis jeg altså kan få styr på mine nerver :o) Foråret 2010 blev så endelig det år hvor jeg stiftet bekendtskab med agility - og blev så tændt på det at det fremover står på træningsprogrammet en gang om ugen!
|
