|
|
|
Træning og aktivering |
|
|
|
|
Aussier er som oftest højaktive hunde, der behøver en eller anden form for aktivering for ikke at vende deres energi mod destruktiv adfærd som f.eks. at bide ting i stykker eller stikke af. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at anskaffe sig en Aussie udelukkende som skøde-/selskabshund, en Aussie vil derimod stortrives med en eller anden form for aktivering kombineret med selskabshundens sociale og behagelige tilværelse. Hvilken form for aktivering man vælger, er næsten ligegyldig; med sin store alsidighed stiller Aussien sig tilfreds med stort set hvad som helst. Traditionelt set kan den anvendes til lydighed, hyrde, agility, men det behøver ikke nødvendigvis at være en konkurrencepræget aktivitet. Andre aktiviteter som freestyle, spor, redningsarbejde, frisbee, IPO m.v. er fuldt ud lige så gode. Der er faktisk eksempler på, at Aussier er blevet brugt som apporterende jagthunde, og hvor fantastisk det end lyder, er et rent Aussie-team blevet placeret i hundeslædevæddeløb!
|