|
|
|
Redning og rundering |
|
|
|
Redningshunde Redningshund er en uddannelse som varetages af Beredskabstjenesten og beregnes til ca. 2 år. Selve træningen og arbejdet i indsatsområder er frivilligt og ulønnet. Før man kan gå i gang med selve uddannelsen, skal hund og fører først bestå en optagelsesprøve. Den kan tidligst aflægges når hunden er et år. Her evalueres blandt andet hundes temperament. Den skal være venlig og imødekommende, dog skeles der til racen. Den skal bevise at den er samarbejdsvillig og mestre almen dressur og den skal kunne give hals. For ens egen skyld bør det ikke være en for stor hund; man skal selv være i stand til, at bære sin hund på ryggen over kortere afstande, op ad stiger mv. Findes hunden egnet kan man starte på grunduddannelse, hvor hunden skal kunne færdes i et indsatsområde med ild, røg og støj, den skal kunne finde figuranter der er let skjult i ruiner og den skal gennemføre et alment lydighedsprogram. Bestås denne prøve kan man gå videre til funktionsuddannelsen. Her skal hunden ved afslutningen kunne indgå i en redningsenhed og kunne påvise indespærrede personer. Derudover skal hunden kunne finde bortkommende personer. Hund og fører udgør et team; føreren skal derfor også gennemgå uddannelse for, at hunden kan bestå som redningshund. Man skal kunne betjene div. remedier, som kan blive nyttige under redningsarbejde, som f.eks. repelling, bygningsmaterialer, løftemateriale mv. Man vil bliv undervist i hundeloven, hundens adfærd, førstehjælp og meget mere. Godt 50 % må regnes med, at falde fra i løbet af uddannelsen. Når et team har bestået hele uddannelsen, kan de nu indsættes i et indsatsområde. Selv om beredskabstjeneste afholder udgifterne til træningen, er man ikke forpligtiget til at tage af sted hvis en katastrofe sker; det er tilladt at takke nej. En ting man bør tænke over hvis man alvorligt ønsker at træne dette er, at når man tager ud til katastrofer vil indsatsområde ofte være præget af står nød, og det vil ikke kun være levende mennesker som befinder sig i ruinerne. Selvom man først kan starte regulær træning når hunden er et år, kan man med stor succes starte noget af træningen mens hvalpen er lille. En brugt metode er at få en hjælper til at holde hunden, mens man løber væk og kalder på den. Ligesom under et traditionelt indkald sætter man sig på hug med hovedet væk fra hvalpen og roser den grundigt, når den kommer. Gradvis øger man sværhedsgraden ved at løbe om bag et træ eller lign. Ligesom under al anden træning bør man ikke fremskynde resultater for hurtigt, men arbejde støt og roligt og huske, at denne form for træning er mentalt anstrengende. Sporsøgning og rundering, som meget ligner træningen af redningshund, er discipliner hunden også skal kunne. Disse kan man også starte med, at træne med den lille hvalp.
Er du interesseret kan du finde yderligere information på:
Rundering Denne disciplin indgår i megen brugshunde arbejde, som IPO, PH og redningshundearbejde. Man kan dog også starte konkurrence i rundering alene. Formålet med rundering er at hunden trænes til, at afsøge et store område af naturligt terræn, med henblik på at lokalisere et vist antal skjulte mennesker. Arbejdet kræver en hund, som er i stand til at arbejde uafhængigt af føreren og en hund, som har en stor lyst til at finde mennesker. Udover selve runderingen bliver hund og fører testet i lydighed og feltsøg. I feltsøg skal hunden i løbet af 5 min. finde og apportere 4 objekter lagt ud i en 50 x 50 m. bane. Du kan sagtens starte denne form for træning med den lille hvalp. Feltsøg kan indlæres ved at smide hvalpens ynglingslegetøj ud i græs, som er så højt at den ikke umiddelbart kan se det. Senere kan du smide legetøjet ud på et begrænset areal. I begyndelsen er det en god ide, at hvalpen kan se, når det smides, men senere bør den ikke se dette. Når hvalpen gradvis bliver bedre, udskiftes objektet med et mindre, samtidig med arealet bliver større. Hvis du har en hund, som ikke vil apportere, kan du lære den at markere objektet ved f.eks. at sætte sig. Rundering indlæres næsten som nævnt under redningshundene, dog gemmer man sig bag træer i stedet for under ting. De fleste hunde synes, at denne form for træning er rigtig sjov, men man skal huske på, at hunden hurtig trættes mentalt og man bør af denne grund ikke træne mere end 15 min. i træk.
|